Forretningsbetingelser
- Generelt
Disse forretningsbetingelser gælder for alle aftaler og samarbejdsrelationer mellem Trio Digital ApS og kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt. Trio Digital ApS leverer hovedsageligt løsninger til erhvervskunder, herunder virksomheder, offentlige institutioner, foreninger og organisationer, men kan i særlige tilfælde også tilbyde ydelser til private forbrugere. - Aftalens indgåelse
En aftale anses for indgået, når der foreligger en underskrevet kontrakt eller når kunden har givet skriftlig accept via e-mail eller ordrebekræftelse. Aftalen betragtes ligeledes som bindende, hvis kunden på anden vis, klart har tilkendegivet sin accept, f.eks. ved at foretage betaling. Ved indgåelse forpligter kunden sig til at fremsende alt nødvendigt materiale til udførelse af den indgåede aftale. Modtages det relevante materiale ikke indenfor 14 dage, forbeholder Trio Digital ApS sig retten til at anvende andet materiale. Kunden har herefter 30 dage fra levering af testsiden, til at anmode om eventuelle rettelser af grafik eller opsætning. Ved aftaleindgåelse giver kunden Trio Digital ApS tilladelse til at oprette, administrere og servicere kundens data på de aftalte platforme, samt på lignende platforme såsom hjemmesider, søgemaskiner og sociale medier. Kunden er selv ansvarlig for rettigheder og nødvendige tilladelser i forbindelse med brug af materiale, der fremsendes til Trio Digital ApS. Aftalens varighed for de enkelte produkter vil fremgå af den tilhørende kontrakt. Trio Digital ApS forbeholder sig ret til at afvise eller annullere en opgave, hvis det uventet viser sig at være væsentligt mere omfattende end forventet. I sådanne tilfælde vil kunden ikke blive faktureret. Ophavsretten til materiale produceret af Trio Digital ApS såsom annoncer, billeder, hjemmeside, tekst og lignende overgår først til kunden, når hele aftalen er fuldt betalt. - Opsigelse
Aftalens løbetid fremgår af kontrakten, ordrebekræftelsen eller den indgåede mailaftale. Den indgåede aftale er bindende for hele den aftalte periode. Ved periodens udløb forlænges aftalen automatisk med 12 måneder, medmindre den opsiges skriftligt senest 60 dage inden udløb på info@triodigital.dk. En opsigelse i aftaleperioden fritager ikke kunden for forpligtelsen til at betale for hele perioden. Kunden er således betalingspligtig for det fulde aftalebeløb, uanset om aftalen opsiges før tid eller ikke benyttes i sin helhed. - Fakturering og betaling
Alle fakturaer udstedes med 8 dages betalingsfrist, medmindre andet er skriftligt aftalt. Alle priser er angivet ekskl. moms.
Trio Digital ApS forbeholder sig retten til at fakturere markedsføringsydelser, hjemmesider og lignende produkter umiddelbart efter aftalens indgåelse.
Såfremt en faktura ikke betales inden forfaldsdatoen, er Trio Digital ApS berettiget til at pålægge et rykkergebyr på 100 kr. pr. påmindelse. Eventuelle yderligere omkostninger i forbindelse med inddrivelse af beløbet kan ligeledes viderefaktureres kunden.
Trio Digital ApS forbeholder sig retten til én gang årligt at justere priserne i overensstemmelse med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Reguleringen udgør dog altid minimum 3 %, medmindre andet er særskilt aftalt.
- Behandling af personoplysninger
Trio Digital ApS behandler personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Vi indsamler og behandler udelukkende de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde aftalen, herunder eksempelvis kontaktoplysninger, loginoplysninger samt andre relevante data knyttet til de leverede ydelser. Kunden er ansvarlig for, at eventuelle oplysninger og data, der deles med Trio Digital ApS, er indsamlet og videregivet på lovlig vis. Såfremt Trio Digital ApS behandler personoplysninger på vegne af kunden, vil der indgås en særskilt databehandleraftale. - Ansvarsfraskrivelse
Trio Digital ApS tilstræber, at der altid er adgang til selskabets systemer og servere, men fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, der måtte opstå som følge af kundens anvendte elektroniske udstyr. Ligeledes fraskriver Trio Digital ApS sig ansvar for tab eller skade, der kan henføres til forhold hos leverandører eller andre tredjeparter. Trio Digital ApS forbeholder sig retten til at udføre reparationer, vedligeholdelse eller tilsvarende arbejde, som kan medføre midlertidige driftsstop. Ved forudsigelige driftsforstyrrelser vil kunden så vidt muligt blive varslet på forhånd via www.triodigital.dk eller pr. e-mail. Ved indgåelse eller ophør af en aftale om produktion af hjemmeside kan Trio Digital ApS foretage redelegering af et domænenavn. I den forbindelse fraskrives ethvert ansvar for tab eller skade, herunder relateret til mailkonti eller tilfælde, hvor kunden benytter egen mailserver og deraf oplever forstyrrelser i mailfunktion eller webhotel. Trio Digital ApS yder heller ikke support eller påtager sig ansvar for problemer opstået på kundens egen mailserver i forbindelse med redelegering af domæner. - Hjemmeside, hosting & domæner
Hos Trio Digital ApS tilbyder vi hosting med mulighed for at lagre en fastlagt mængde data og filer. Trio Digital ApS forbeholder sig retten til uden varsel at ændre den maksimale datagrænse for et givent webhotel. I tilfælde af usædvanlig høj trafikmængde vil kunden blive kontaktet direkte.
Ønsker kunden at flytte sin hjemmeside til et andet webhotel, udleverer Trio Digital ApS en kopi af hjemmesiden mod betaling, forudsat at den samlede kontraktuelle aftale er betalt til fulde. Supporten ophører ved flytning af hjemmesiden til en anden udbyder, og Trio Digital ApS kan ikke holdes ansvarlig for, hvordan hjemmesiden fungerer hos andre udbydere.
Ved bestilling af domæner accepterer kunden at stå til ansvar for brug af domænenavnet samt sikre, at registreringen ikke krænker tredjeparts navne. Som en del af hosting aftalen, tilbyder vi support på hjemmesiden i form af rettelser til grafik og layout, dog maks 4 timer årligt medmindre flere timer er tilkøbt. Der gives ikke administratoradgang så længe hjemmesiden hostes på servere hvor Trio Digital ApS hoster hjemmesiden. Vi udvikler en hjemmeside med tilhørende CMS-modul, så du nemt selv kan opdatere indholdet. Når siden er færdigudviklet, modtager du en adgangskode, der giver dig adgang til systemet. Dermed kan du selv tilføje og ændre indhold efter behov. - Misligholdelse
Såfremt aftalen misligholdes – Herunder manglende betaling, overtrædelse af gældende dansk lovgivning, krænkende adfærd eller andre handlinger, der kan skade Trio Digital ApS eller tredjemand, forbeholder Trio Digital ApS sig retten til uden varsel at lukke alle tilknyttede services.
Services kan eventuelt genåbnes, hvis Trio Digital ApS vurderer, at forholdene er bragt i orden, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at misligholdelsen ikke gentager sig. Trio Digital ApS kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle tab i forbindelse med lukning af services, herunder tab hos tredjemand/tredjepart. - Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister eller uoverensstemmelser afgøres ved Retten i Glostrup, Lyngby eller Hillerød.
Disse betingelser er gældende fra 01/11-2025 og erstatter tidligere versioner.